Budolfi øre-næse-halsklinik, Thisted og Nykøbing Mors

Snorken og søvnapn & CPAP-behandling og andre behandlinger


AD l. SNORKEN OG SØVNAPNØ

Vi har igennem flere år udredt og behandlet personer med søvnapnø med CPAP-apparat. 

Det betyder at du selv kan kontakte os for tid til undersøgelsen eller din læge kan henvise dig.

  

Udredning og behandling kræver team-work. Få er specialuddannede til funktionen - videreuddannes løbende.

 

Snorken-søvnapnø og behandling med CPAP-apparat.

 

 

 

Hvis snorkeregistreringen efter en nats søvn hjemme har vist mange ophold i vejrtrækningen og hvis  iltindholdet i blodet falder ca. 3-4% , taler vi om søvnapnø. Undersøgelsen  registrerer  hvor mange gange i timen der er ophold i vejrtrækningen, hvor længe vejrtrækningspausen varer og hvor meget iltindholdet falder.

 

En nats registrering analyseres grundigt. Herved kan vi se om der er tale om apnøer der betinget af forhold i øvre luftveje (obstruktiv søvnapnø) eller om der er tale om centrale apnøer (betinget af forhold i hjernen) eller en blanding. Det har betydning for, hvilket type CPAP-apparat der vælges.

 

Hvis der er mere end 10 af disse pauser i timen, og ilten falder ca. 4% er der tale om søvnapnø i en sådan udstrækning at det anbefales af behandle med et CPAP-apparat.

 

Der er tale om obstruktiv søvnapnø, hvis apnøen skyldes forhold i øvre luftveje og svælg. Det betyder at luftstrømmen til lungerne mindskes/ophører  pga. modstand i øvre luftveje og svælg, f.ex fordi den bløde gane under søvn falder tilbage og aflukker for luftstrømmen.

 

En anden type søvnapnø - central søvnapnø skyldes forhold i hjernen, og medfører ligeledes nedsættelse eller ophør kortvarigt af luftstrømmen til lungerne.

 

Uanset om der under søvn er tale om obstruktiv eller central søvnapnø (der findes også blandingstyper) er det en stress-tilstand for kroppen. Det er normalt at blodtrykket og pulsen falder under søvn., men ved søvnapnø falder puls og blodtrykket ikke i løbet af natten. Personer med søvnapnø får ikke alle faser af  den dybe non-REM søvn.

 

Denne stresstilstand medfører risiko for eller er medvirkende til forhøjet blodtryk og hjertekar sygdom.

 

Der er desuden en sammenhæng mellem diabetes og søvnapnø. Der kan være en sammenhæng mellem søvnapnø og forhøjet blodtryk, der er svært at behandle.

 

Konsekvensen af søvnapnø er udtalte dagtræthedssymtomer, tendens til at falde i søvn, når man sidder uvirksom hed hen, besvær med at holde sig vågen ved bilkørsel, koncentrationsbesvær og  øget irritabilitet.

 

Beslutning om behandling med CPAP-apparat.

 

Søvnundersøgelsen sammenholdes med dagtræthedssymptomer.

Som udgangspunkt anbefaler vi et CPAP-apparat, hvis der er udtalte dagtræthedssymptomer (Epworth-skala 10-12),  eller AHI indeks >10, (hvilket betyder at der er mere end 10 ophold i vejrtrækningen pr. time, hvor vejret  holdes i mere end 20 sekunder eller ilten falder mere end 4%).

 

Der sættes en time af til samtale om denne behandling. Det er en fordel hvis evt. ægtefælle eller pårørende følger med til samtalen og instruktionen.

 

Formålet med CPAP-apparatet er at der under søvn udåndes imod et positivt tryk, der er med til at holde øvre luftveje/svælg åbent under vejrtrækningen. Snorken ophører, og der bliver ikke ophold i vejrtrækningen.

Det vil mange opleve allerede efter få nætters søvn som forbedret søvn - og især vil det om dagen opleves med større energi og oplagthed, ikke mindst af de pårørende.

 

Ved samtalen drøftes forskellige muligheder for masker - og andre forhold der er væsentlige for komfort og dermed accept af behandlingen.

 

Enkelte (ca. 10-15%)  har sværere ved at tolerere CPAP-apparatet og masken - og det kræver derfor flere samtaler og undersøgelser. Det kan være  at der bliver problemer med slimhinder eller andet, som kan løses.

 

Der udleveres skriftligt materiale om behandlingen, og praktiske forhold om rengøring, skift af filtre, fugtere mv. gennemgås.

 

Vort personale videreuddannes løbende  - og vil gøre deres bedste for at behandlingen bliver så optimal som mulig.

 

Under behandlingen med CPAP-apparat - kontroller

 

Når man er startet behandling med CPAP-apparat aftales der en kontroltid. Det er ved hjælp af en lille chip i CPAP-apparatet muligt for os at se, hvordan søvnen er når apparatet bruges.  Er de omtalte  apnøer  væk - og slutter apparatet/masken tæt. Vi kan ligeledes se, hvor mange timer apparatet bruges pr. nat (se fig om søvnkurve før og efter behandling).


Vi anbefaler at apparatet bruges hele natten. (se fig om søvnkurve før og efter behandling, billede nr.  ikke sendt endnu.

 

Det er muligt på aftalte tidspunkter at kontakte os direkte ang. Problemer med CPAP-apparatet.

 

Efter et år laver vi opfølgende kontrol for at høre, om der stadig er tilfredshed med apparatet.

 

Ved instruktionen af brugen af CPAP-apparat sættes der god tid af. Det er en fordel, hvis ægtefælle eller pårørende er med . Der gives mange praktiske informationer, og der udleveres skriftligt informationsmateriale.

 

 

AD2. SNORKEN - ANDRE BEHANDLINGSMULIGHEDER incl. KIRURGISKE BEHANDLINGSMULIGHEDER.

 

 

Ofte vil der være  så store sociale gener af snorken, at det går udover samlivet og det sociale liv. Derfor vil personen tit være motiveret for behandling.

 

Hvis man snorker, men ikke har udtalt søvnapnø kan andre muligheder komme på tale. Hvis man har lettere søvnapnø, og ikke kan acceptere CPAP-apparat, kan man også overveje nedenstående behandlingsmuligheder.

 

Hvis man kun snorker når man ligger på ryggen, vil en tennisbold syet i natskjorten måske være løsningen.

 

Hvis der er tale om allergi eller nedsat luftpassage i næsen samtidig med at der er tale om snorken, vil en næsespray med binyrebarkhormom (og som derfor må bruges over lang tid) måske løse noget af problemet.

 

Det er vist at fremstilling af en tandskinne/snorkebøjle (fremstilles hos specialtandlæge), der under søvnen fører underkæben frem - mindsker snorken og lettere søvnapnø. Den skal man selv betale og prisen ligger på ca. 4000 kr.

 

 

 

KIRURGI

 

 

Snorkeoperation

Efter udredning har du fået konstateret social snorken. Målet med indgrebet er, at reducere snorken og dermed bedre søvnkvaliteten.

Om operationstyperne:

Vi tilbyder primært to former for snorkeoperation: 

 

Coblation/koldbrænding. Her anvender kirurgen en sonde og med denne kanalleres typisk 5 steder i bløde gane og drøbel med det formål at danne arvæv for at få vævet til at skrumpe og stivgøre det.

En ganeplastik hvor man forkorter bløde gane og fjerner drøblen. Drøblen har i den vestlige verden ingen funktion, men i Afrika kan den have betydning for sprogfunktionen til at fremføre visse kliklyde.

 

Efter indgrebet:

Aktivitet: På operationsdagen må du tage den med ro.
Kost: De første dage efter operationen anbefales koldt at drikke (undgå kulsyre) og blød, kold mad.
Smerter: Det er normalt med smerter efter snorkeoperation. Specielt efter fjernelse af drøblen har flere noget ondt, men det kan variere stærkt fra person til person. Nogle patienter oplever, at smerterne forværres 3.-4.- dagen og de fleste føler, at smerteproblematikken er ovre 10. dag. Panodil anbefales som fast medicinering. Ørelægen kan i forbindelse med indgrebet medgive recept på Voltaren og evt. Dolol.

Komplikationer:

Blødning er sjælden. Det optræder i de fleste tilfælde i de første timer efter operationen men kan også forekomme 5.-7. dag, når skorper løsner sig. Feber som varer længere end to dage kan være tegn på infektion. Opstår der komplikationer skal læge kontaktes.

Kontrol:

Der aftales normalt kontrol en måned efter operationen for at vurdere, om der har været effekt af indgrebet.

 

 

Pascal Bonvin, marts 2018

revideres inden marts 2021


Budolfi øre-næse-halsklinik, Thisted og Nykøbing Mors   |   Tlf 96 19 99 02
administration